Kostvejledning – Mine metoder

De fleste af os ved, i store træk, godt hvad vi burde spise – og hvad vi burde holde os fra.
Hvorfor er det så det er så pokkers svært?

Som kostvejleder tilbyder jeg naturligvis den klassiske kostvejlednings grundelementer såsom kostplan, læring omkring ernæring, forslag til motion m.m. til de der er interesseret i det. Men, det er helt ærligt ikke dét jeg brænder for.
Derfor vil et forløb hos mig altid indbefatte en psykologisk vinkel, hvor der arbejdes med de forhindringer, den enkelte har i forbindelse med sin kostomlægning – Det der gør det så pokkers svært at leve sundt, trods alle gode intentioner, og viden.

Over halvdelen af det vi spiser, skyldes andre faktorer end sult. Det kan være faktorer som kedsomhed, social tilpasning, sansoriske behov, trøst, hygge, osv.
Hvis en (eller flere) af disse faktorer synes særlig vigtig for os, kan det være næsten umuligt at skære de måltider væk. Derfor kan det, som kostvejleder, være vigtigere at arbejde med klienten om at finde en anden måde at dække disse behov på, end at snakke om vægt og gulerødder. Jeg har faktisk haft folk i vægttabs-forløb, hvor vi stort set aldrig snakkede om mad.

Der er desværre en meget stor tilbagefaldsrate ved kostomlægning. En stor del af disse tilbagefald skyldes, efter min erfaring, at folk nok har lært, hvad de bør spise, men de har ikke fået arbejdet med kostens psykologiske elementer, der var årsagen til at de spiste som de gjorde.

Man kan sagtens, i en periode, sætte viljen over alt andet. Men, på et eller andet tidspunkt vil de gamle mønstre træde igennem igen – hvis ikke der er blevet arbejdet med dem – og så er det, at de gode intentioner ryger, og kosten igen begynder at blive uhensigtsmæssig.

Derfor er det yderst væsentligt, at et kostvejledningsforløb også indeholder den psykologiske del, så man ikke blot får fjernet symptomet, men også årsagen, til den uhensigtsmæssige spisning. Og dermed får gjort kostomlægningen til en positiv ting man gør for sig selv, i stedet for et afsavn.

I praksis betyder dette at kostvejledning hos mig består af løbende samtaler, hvori vi evaluerer på processen, samt arbejder med både de fysiske, psykiske og sociale forhindringer der er i forhold til at nå målet.

 

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this:
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close