Alle, personlig udvikling, selvværd

At tro på sig selv

Her sidste dag passede min søn og jeg, min nevø på tre år.

Han har stadig barnets enorme tro på egen berettigelse og kompetencer, og det ukuelige gåpåmod, der gør at børn bare bliver ved og ved.

Min 10 årige skulle på WC, og den lille er, som altid, lige i hælene på ham, og da min søn er færdig med at tisse vil den treårige naturligvis også stå op og tisse.

Nu skal det siges at han ikke er den højeste tre-årige i byen, og at toilettet var stort, så jeg begyndte straks at tvivle på projektet, og foreslog ham at jeg istedet løftede ham op så han kunne sidde ned og tisse.

(naivt, i know)

Han kiggede belærende på mig og sagde ’bare rolig moster Sara, jeg kan altså sagtens’ hvorefter han tog fat i brættet med den ene hånd, lænede sig frem, stillede sig helt op på ballet-tåspidserne og praktisk taget lagde sin tissemand på brættet, og tissede.

Og ved du hvad? Han havde jo helt ret, han kunne jo sagtens.

Og der stod jeg så med alt min skepsis og tvivl (og et tilbageholdt latteranfald – for det så vanvittigt morsomt ud) og måtte erkende at hvis bare jeg havde samme tiltro til mig selv, og til at tingene nok skal lykkes, som ham den 3-årige, så ville jeg komme rigtigt, rigtigt langt i mit liv.

Så mit nye mål er, hver gang jeg tvivler på mig selv eller et projekt, at minde mig selv om hvordan en 3-årig tisser 😉

Er du med?


Husk, hvis du tilmelder dig mit nyhedsbrev for du mine indlæg direkte i din mail indboks 🙂

Tilmelding nyhedsbrev

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s