1 år til et sundere liv, Alle, kost

Et år til et sundere liv – trin 8

Kom ud – bevæg dig – en halv time hver dag.

Sundhedstyrelsen anbefaler at voksne motionerer 30 min hver dag, ved moderat til høj intensitet, heraf minimum 2 x20 min ved høj intensitet pr uge.

Sammen med dårlig kost er inaktivitet de største risikofaktorer for livsstilssygdomme og tidlig død.

Motion er godt for mange ting:

Bl.a. øger det musklernes følsomhed for insulin, LDL–kolesterol (det lede kolesterol) niveauet i blodet sænkes, blodtrykket sænkes og det øger vores forbrænding, så vi kan spise mere uden at tage på´(eller spise det samme og tabe os). Derudover styrker det vores krop, så vi bedre kan klare daglige udfordringer, og vi undgår en masse af de smerter og skavanker der kommer af inaktivitet.

Men, det der i mine øjne er den væsentligste grund til at motionere er at det påvirker vores humør, overskud og livsglæde.

Og lider man af angst, depression eller stress virker motion faktisk helbredende. (dog skal man ved angst og stress ikke dyrke motion ved høj intensitet, medmindre man er vant til det)

Det vigtige her er naturligvis at man finder en motionsform man ikke synes er surt slid. Husk at motion behøver ikke bare handle om marathon løb eller timevis i fitnesscenteret, der er mange andre muligheder, og det er kun fantasien der sætter grænserne. Her er nogle forslag:

  • Tag en tur i svømmehallen, og svøm baner, leg i vandet, prøv vandrutchebanen.
  • Pak en termokande i rygsækken og tag en tur i skoven.
  • Gå med ungerne på legepladsen (har du ikke nogen børn, kan du garanteret låne nogen), og følgdem rundt – dvs en slags’ kongens efterfølgere’ – tro mig, de unger har kondi 😉
  • Spil fodbold, basket, håndbold
  • Meld på et pole hold – de findes for alle køn og str.
  • Skru op for musikken derhjemme og dans.
  • Tag cyklen fremfor toget eller bilen
  • Flygt fra zombier, monstre og andet fedt (brug din fantasi eller en app)
  • Lav 10 burpees hver gang du får lyst til chokolade/ en cigaret/ junkfood.

Jeg foreslår gerne at man sørger for at lave sin motion udendørs, minimum et par gange pr uge. Vi er stadig ikke så langt fra fortidsmennesket, der levede udendørs i naturen, og vores system, både fysisk og psykisk har rigtigt godt af at vi kommer udenfor, og allerhelst ud hvor der er noget natur. Især her i efterår/vinterhalvåret er det en rigtig god ide at komme ud og få noget lys, så man undgår at blive ramt af det energifald der følger med manglen på sollys.

Så derfor er månedens udfordring:

Lav minimum 30 minutters motion, hver dag – også i weekenden.

Er du ikke vant til at motionere kan du enten dele det op på 3×10 minutter dagligt, og så arbejde hen imod at lave 30 minutter sammenhængende, eller du kan starte med 10-15 minutter 5 x pr uge, og så langsomt øge mængden.

Når du kommer op på de 30 min hver dag, at det ikke er sundt at træne de samme muskelgrupper ved høj intensitet hver eneste dag (feks at løbe 30 min hver dag), så sørg for at skift træningstype og intensitet i løbet af ugen.

Og husk så: 10 min daglig bevægelse ved lav til moderat intensitet er meget bedre end slet ingen.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s