Alle, personlig udvikling, Terapi

Frk. Fix-det

Jeg lider af Frk. Fix-det – eller jeg har i hvert fald gjort, med årene har jeg efterhånden fået bugt med det.

I kender det godt, enten fra jer selv eller en i jeres omgangskreds: den her enorme trang til at fixe hvad der nu måtte være af problemer, udfordringer, personlige udfordringer og opgaver hos andre mennesker (uanset om de har bedt om hjælp eller ej, og nogen gange endda uden at de selv oplever der er noget der skal fixes)

Vi der lider af Frk. Fix-det vil så gerne hjælpe og redde at vi bliver irriterende og dikterende. Og ganske ofte ender vi med at blive trætte – og af og til endda lidt sure, over den manglende taknemmelighed for vores utidige indblanding (bortset fra at det er ikke det vi kalder det, vi kalder det hjælp, gode råd, omsorg, osv.)

Men hvorfor er det at vi så gør det?

Der kan være mange grunde, men ofte handler det om et mere eller mindre bevidst ønske om at gøre sig selv u-undværlig: ’Hvis jeg bærer folk, kan de ikke gå fra mig’ og/eller en manglende tro på at folk kan tåle at være frustrerede, samt et behov for taknemmelighed og ros fra andre.

Nogle få gange handler det også om manglende tiltro til at folk selv kan klare tilværelsen, eller en overbevisning om at vores måde er den bedste, men selv her hjælper vi af en årsag.

Men vi tilsidesætter ofte vores egne behov i vores forsøg på at redde andre, hvilket kun gør det endnu mere frustrerende at ’de andre’ ikke altid værdsætter det, og vi ender som martyrer, der smækker med låger og kommer med små stikpiller. ’Efter alt hvad jeg har gjort for dig’.

Så hvorfor stopper vi ikke bare med det? Nøjes med at hjælpe når vi bliver spurgt, og når vi har overskud til det?

Fordi det er mere end bare adfærd. Vores selvbillede – og nogen gange vores selvværd – er hægtet op på at vi er sådan nogen der hjælper, og får tingene gjort. Og vi frygter hvad der sker hvis vi stopper med det.

’Vil folk blive sure/skuffede/kede af det’, ’ vil tingene blive gjort (ordentligt)’, ’men, de regner jo med mig’ osv i den dur.

Men, tag det fra en tidligere Frk. Fix-det: verden falder ikke sammen når man stopper med at fixe alle andres problemer. Tværtimod.

Og den positive gevinst ved at fokusere sine ressourcer på sig selv, og vise andre den tillid at man stoler på at de selv har styr på det og beder om hjælp hvis de har brug for det, er hele udviklingsprocessen værd.

Lider du også af Frk. Fix-det (eller kender du en der gør) og kan du ikke få bugt med Frøkenen på egen hånd, så kontakt mig.

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s