1 år til et sundere liv, Alle, kost

1 år til et sundere liv – trin 9

Spis fisk – hver uge

Fisk og især fed fisk indeholder blandt andet fiskeolier, selen, jod og D-vitamin, som kroppen har brug for, og som er svære at få nok af fra andre fødevarer. Derfor er det en god ide at spise fisk ugentligt.

Sundhedsstyrelsen anbefaler at man spiser fisk mindst to gange om ugen som hovedret og flere gange om ugen som pålæg.

I alt skal man helst have 350 gram fisk om ugen. Heraf ca. 200 gram fed fisk som fx laks, ørred, makrel og sild.

Alle former for fisk tæller med, også fiskefrikadeller, frossen fisk, fisk på dåse som torskerogn, tun og makrel samt skaldyr som rejer og muslinger.

Når du spiser fisk flere gange om ugen, så har du mindre risiko for at få hjerte-kar-sygdomme sammenlignet med personer, der sjældent spiser fisk.

Jeg støder ofte på folk der siger de ikke kan lide fisk, hvilket altid undrer mig, da fisk smager meget forskelligt og kan tilberedes på mange forskellige måder. Det svarer lidt for mig til at sige at man ikke kan lide musik – undersøger man hvad der findes af muligheder kan man næsten altid finde et eller andet man kan lide.

Så jeg anbefaler altid folk at prøve sig frem, selvom man måske ikke kan lide kogt torsk, kan det jo godt være at man synes en rejesalat er lækker.

Og husk: dine smagsløg kan trænes og udvikles. Du kan lære at kunne lide hvad som helst 😉

Hjemmesiden 2gangeomugen.dk er fyldt med lækre opskrifter til alle budgetter og information om hvorfor vi skal spise fisk (vidste du feks at rødspætter er gode for sædproduktionen og dermed orgasmen?)

OBS

Gravide og børn mellem 3-14 år bør ikke spise store rovfisk (f.eks. rokke, helleflynder, oliefisk (escolar), sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre, sandart og tun som fx tunbøffer) da de indeholder kviksølv, der kan være skadeligt for små hjerner.

Dåsetun har typisk et lavt indhold af kviksølv, da de som regel er fremstillet af små tunfisk. Gravide, ammende og børn mellem 3-14 år anbefales derfor højest at spise 1 almindelig dåsetun om ugen og ikke spise dåser med hvid tun eller albacoretun.

Børn under 3 år bør ikke spise rovfisk og tun på dåse

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s