Alle, personlig udvikling, selvværd

Udklædning og roller

Nogen gange leger jeg fin dame.

Så roder jeg rundt i mit skab indtil jeg finder noget tøj der passer til rollen.

En slags ydre uniform der kan overbevise andre om at jeg er min rolle.

Og lad os lige slå det fast, jeg er ikke en fin dame (jeg falder faktisk nok mere i kategorien uhøjtidelig, larmende, afslappet og halvtosset sjuske)

Nogen gange leger jeg kedelig og konform psykolog.

Og lad os lige slå fast, at det er jeg heller ikke.

Så hvorfor er det jeg gør det?

Ved at klæde mig ud som om jeg er det, kan jeg ikke kun overbevise andre om det, jeg stiver også mig selv lidt af. Det er ikke relevant i min daglige kontakt med klienter, men hvis jeg f.eks. skal ud og sælge mig selv på en virksomhed, eller holde et foredrag kan det dels gøre vejen lidt nemmere at mit look matcher folks fordom, dels kan det tage lidt af min nervøsitet.

Og det der sker er at så snart de første minutter (sekunder) er gået, og vi har fået slået fast at jeg er det jeg har klædt mig ud som, så har jeg pludselig fået en meget længere line, end jeg ellers ville have haft. Dvs. at det gir plads til at jeg i min adfærd, mimik og tale kan slappe meget mere af, og være tættere på mig selv end på antagelsen om hvordan en psykolog bør være. Det gir mig mulighed for at ændre formen på den kasse folk synes ’psykolog’ skal passe ind i.

Havde jeg ikke klædt mig ud var jeg måske slet ikke kommet i den kasse.

Man kan naturligvis argumentere at det er latterligt at man ikke kan være 100% sig selv altid uden at blive misforstået/mistolket. Det er et argument jeg ofte oplever fra især mine lidt yngre klienter.

Men, faktum er at alle mennesker sorterer og vurderer hele tiden. Det kan ikke undgås. Og accepterer man det, kan man begynde at bruge det til sin fordel.

Så nogen gange klæder jeg mig ud for at få et shortcut til mine mål.

Og nogen gange klæder jeg mig ud, bare fordi det er sjovt.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s