Alle, personlig udvikling, selvværd, Terapi

Stå ved dig selv

Et lidt mere personligt indlæg end det jeg plejer at skrive.

Som psykolog møder jeg af og til folk der forventer at jeg ved hvordan de skal leve deres liv, eller endnu værre: folk der tror jeg vil fordømme dem for hvordan de lever.

Det gør jeg ikke. Svaret ligger i folk selv, jeg kan bare hjælpe med at finde det frem.

Min private moral og etik er fuldstændig ligegyldig i terapien. For ingen kan leve et lykkeligt liv efter andres forskrifter. Man er nødt til at finde sin egen måde, og så leve efter den.

Stå ved den man er, med de normer, lyster, behov osv. som man kan mærke passer for en selv. Og med de positive og negative konsekvenser det giver.

Og ja, der er altid konsekvenser. Især hvis ens behov og lyster adskiller sig fra flertallets. Men de negative konsekvenser ved at fornægte sig selv er ofte (på trods af hvad vi forestiller os) langt værre, end hvad vi kan opleve ved at stå ved os selv.

Jeg har f.eks. en seksualitet der ikke harmonerer med fordommene om hvordan en veluddannet, velfungerende kvindes seksualitet bør være.

Jeg tænder på mange af de ting man ikke taler højt om, og jeg udlever det hver eneste gang jeg får chancen.

Jeg vil gætte på at nogen af jer der læser det her lige nu blev ramt af de fordomme I ligger under for og begynder at betvivle mine kompetencer som psykolog, og måske endda også hvor velfungerende jeg mon nu er, og om jeg er en god mor.

Og det er helt naturligt at I tænker sådan. Som mennesker er vi nødt til at have nogle forudantagelser, nogle kasser vi lynhurtigt kan sortere verden efter. Det ville være helt umuligt for os at navigere i en verden hvor vi skulle møde alt med fuldstændigt åbent sind. Umuligt, og usundt.

Forestil dig at du mødte et meget vredt menneske der kom løbende imod dig med en kniv, og du ikke havde en ’potentielt farlig’ kasse at putte vedkommende i, så ville du ikke nå at løbe væk.

Men, nogen gange må vi spørge os selv om de kasser vi har at sortere ting i, nu også passer med de ting der skal sorteres.

Det er som udgangspunkt antagelserne i kulturen omkring os, der danner grundlaget for vores egne antagelser – og dermed kasser og fordomme. Og den kultur vi lever i nu, har en antagelse om at sunde, kloge kvinder ikke har min type af seksualitet. Den slags udskejelser (har vi lært) bunder i lavt selvværd, selvdestruktivitet, mulig seksuelt misbrug, manglende styrke og evne til at sige fra, naivitet, onde mænds udnyttelse osv. Fordommene er mange, og jeg har mødt dem alle.

Men jeg har ikke ladet dem styre mig.

Heldigvis kan vi ændre vores egne antagelser og fordomme, bl.a. ved at møde eller høre om folk der ikke passer til det billede/den kasse vi har. F.eks. en stærk kvinde, der kan lide rape-games.

Og vi kan ændre andres antagelser og fordomme, ved at turde stå frem som dem vi er, ved at give et mere nuanceret billede.

Jeg har været så heldig i mit liv at have en familie der har haft stor tiltro til mig og mine beslutninger. En familie der har støttet mig i mine valg, og troet på at jeg vidste hvad der var det rigtige for mig, uanset om den ting ville være rigtig for dem eller ej. Også selvom de helt sikkert nogen gange er blevet udfordret på deres egne fordomme og forventninger til mig.

Det har betydet at jeg i min opvækst har lært at det er ok at være mig, at jeg kan leve efter mine egne lyster og behov frem for alle andres fordomme og forventninger.

Og det har betydet at jeg aldrig har frygtet deres reaktion, uanset hvor jeg har bevæget mig hen. Hvilket igen har givet mig styrken til aldrig at betvivle om jeg nu også ’burde’ bryde normen, f.eks. når jeg kunne mærke at min seksualitet ikke harmonerede med det traditionelle billede.

For når kassen ikke passer er det kassen der er forkert – ikke mig…..eller dig.

Derfor har jeg kunnet leve med og i min seksualitet (og alt det andet skæve der er mig), og kigge dybt i øjnene på de fordomme jeg mødte og stadig møder. For jeg ved de kun er det: Fordomme. Det er ikke sandheder, og folk bliver klogere af at blive oplyst.

Men, ikke alle har været ligeså heldige som mig.

Ganske ofte har jeg, både privat og professionelt, mødt folk der har levet hele deres liv i skyggen af andres og egne ’burder’. Folk der hele deres liv har fornægtet og undertrykt egne behov, følelser og lyster, for ikke at træde nogen over tæerne. For ikke at ’falde udenfor’

Eller har udlevet deres lyster og behov, for derefter at skamme sig over det og prøve at skjule det – på trods af at det er helt harmløse handlinger, der ikke skader nogen.

Men ved i hvad? Det eneste man får ud af at tilsidesætte sig selv på den måde er et uopfyldt liv og dårligt selvværd.

Selvværd er jo den værdi vi tilskriver os selv. Og den tilskrives ved at vi lytter til, accepterer og agerer på vores følelser, lyster og behov. At vi holder fast i at ’jeg har ligeså meget ret og værdi, som de andre’

Når disse selvfornægtende personer så endeligt har set deres frygt for andres fordømmelse i øjnene, og har stået ved sig selv, er de ofte blevet overraskede over at fordømmelsen ikke var nær så slem som de frygtede.

Men mest af alt er de blevet overraskede over hvor fantastisk befriende og styrkegivende det er at stå ved sig selv og leve efter egne behov.

Hvad de nu end måtte være.

Hvis du ikke allerede gør det, vil jeg anbefale dig at prøve 😊

Har du svært ved selv at tage dette skridt, ved at stå ved dig selv, så giv mig et kald, så kan vi finde tid til at mødes.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s