Jeg er stor fan af redskaber og teknikker – også selvom det ikke falder helt indenfor 3P rammerne.
Arbejder man udfra 3P, som jeg gør, arbejder man også ud fra en overbevisning om at vi vokser og heler indefra, og at forståelsen af hvordan vi fungerer skaber bedre rum til denne process – uden alle mulige udefra kommende redskaber og teknikker, og ting der skal gøres for at få ro og lykke – fordi ro og lykke jo netop betragtes som noget vi allerede har indeni os. Ikke som noget vi skal tilføre.
Og det er jeg sådan set fuldstændig enig i.
Så hvorfor er jeg så samtidig fan af redskaber og teknikker?
For det første har jeg gennem mine år som psykolog oplevet hvor meget det kan hjælpe folk – og i øvrigt også hvor meget det hjælper mig selv – at have noget at gribe fat i, når det hele stikker lidt af.
For det andet tror jeg det handler om definitionen af hvad redskaber og teknikker er. Jeg ser f.eks. illustrationer/billedsprog som et virkeligt godt redskab, der kan hjælpe mig til at huske hvad jeg godt ved.
På samme måde kan en gåtur, en vejrtrækning, at tælle til 10, at have en sætning jeg minder sig selv om, at høre Gloria Gaynor for fuld skrue og meget andet hjælpe mig i de situationer hvor jeg ellers kan blive revet med af mine tanker. Give mig en mulighed for lige at finde tilbage til min ro, til at lade forståelsen komme ind på banen igen eller i det mindste opdage hvad der er i gang.
Så jeg mener altså ikke at redskaber og teknikker er en løsning i sig selv. De er ikke engang nødvendige. Men de kan være en hjælp at have.
Teknikker og redskaber er lidt som et plaster: Det tager lidt af blodet og smerten og afholder os fra at kradse i såret – men det heler os ikke. Helingen kommer indefra.
Men, benytter man sig af redskaber og teknikker, er det vigtigt at huske på at alt ikke virker for alle.
Jeg kan ikke bare bede en person copy-paste de metoder der virker for mig, i mit liv, og så tro at de virker for vedkommende. (Jeg kan faktisk ikke engang copy-paste dem i mit eget liv fra øjeblik til øjeblik, og så være sikker på de virker)
Man er nød til at finde de redskaber der virker for én selv, lige i den situation man befinder sig i.
Det betyder ikke at vi skal opfinde den dybe tallerken hver gang; Jeg har personligt en ’værktøjskasse’ med 10-20 redskaber, som jeg kan gribe i når jeg føler behov for det, og så må jeg se hvilken der virker. (Det sjove er dog at i takt med at min forståelse er blevet mere og mere implementeret, er mine greb i værktøjskassen blevet færre og færre. Men det er rart at vide den er der. Just in case 😉)
Jeg kan naturligvis altid dele de redskaber jeg finder brugbare, men det er op til personen jeg snakker med at se om de giver mening for vedkommende. Jeg har ikke patent på sandheden.
Så det handler egentligt bare om at være opmærksom på de små ’plastre’ vores visdom løbende uddeler eller gør os opmærksom på, og så gemme dem til en dag hvor vi får brug for dem.
Benytter man sig af redskaber (eller krykker, som en veninde kaldte det) så er det vigtigt at de er lette, intuitive og føles hjælpsomme. Hvis et redskab føles som hårdt arbejde, så er det et elendigt redskab og det giver ingen mening at bruge det. Ideen med redskaber er at de skal lette dig.
Og samtidig er det vigtigt at du ikke bliver afhængig af dem. Hvis du tror du har brug for plasteret for at hele, så tager du fejl.