Forfatter: saraspangsberg

Ikke-kategoriseret

Depression

saraspangsberg

Depression

Depression er ofte en reaktion. En reaktion forstået på den måde at vores tanker stikker af i negativ retning og vi kommer til at tro på dem. Det kan føre til en hverdag fuld af selvbebrejdelser, bekymringer, håbløshed o.a. Faktisk kan man sige at depression er en tankeforstyrrelse – vores hjerne producerer (helt uskyldigt) en masse negative tanker, og vi kommer (igen, helt uskyldigt) til at tro på dem.

Og når vi tror på vores tanker og giver dem opmærksomhed, så påvirker de os. De påvirker vores biologi, vækker følelser, ændrer vores energi niveau og sindstilstand – og de påvirker hvordan vi oplever verden, vores handlemuligheder, andre mennesker og i sidste ende påvirker de vores adfærd. Og på den måde kan vi ende i en nedadgående spiral.

Heldigvis kan vi komme ud af de her spiraler igen. Du er måske ikke opmærksom på det, men du er allerede kommet ud af den slags spiraler hundredevis af gange i dit liv. Måske har du ikke været helt nede i depressionsniveauet før, men metoden for at komme ud af spiralen er den samme, uanset hvor dybt du er kommet: Andre tanker.

jeg er med på at det lyder meget, meget simpelt. Faktisk så simpelt at det kan lyde utroværdigt, og jeg har mødt mange klienter der har proklameret at de da naturligvis ville tænke noget andet, hvis de kunne. Og det er jo netop sagen – vi kan ikke med viljens kraft beslutte hvad vores tanker skal være (eller jo, det kan vi godt, men det er sygt hårdt og holder kun ganske kort) Det vi kan er at opdage at tanker bare er tanker, og så lade dem være. Lade være med at give dem så meget opmærksomhed. og i stedet begynde at lytte til vores visdom, vores indre sundhed. For jo mindre vi lytter til tankerne, jo nemmere kan vi høre vores indre sundhed. Den del af os der tror på os, der vil os det bedste, og som er vores indre kompas.

Og det er her jeg måske kan hjælpe dig. Med at slippe tankerne og høre din indre sundhed.

Jeg oplever rigtigt mange der (tit på baggrund af en kort samtale og et spørgeskema) får udskrevet antidepressive af deres læge, og har fået det i årevis, uden anden behandling end dette.

Det er jeg ikke tilhænger af.

Jeg har intet imod antidepressiv, det kan i alvorlige tilfælde være en hjælp til at få kræfterne til at kunne fungere, når man er blevet helt overvældet af negative uhjælpsomme tanker.

Men, når man tænker på at  stort set alle de depressioner der findes, skyldes vores tanker (jeg har endnu aldrig mødt en menneske der havde en reel biokemisk produktionsfejl der gav depression, men jeg har hørt de findes), så mener jeg at det er helt fundamentalt at arbejde med disse tanker og deres betydning.

Dvs. at arbejde med at opdage tankerne, sætte spørgsmålstegn ved nødvendigheden af at tage dem alvorligt, lære hvilken betydning tanker har for vores sindstilstand, og hvordan de hele tiden ændrer sig hvis vi ikke holder fast i dem – og i særdeleshed at lære at lytte til vores visdom istedet for kaos-tankerne.

Medicin gør intet af dette.

 

I mine år som psykolog har jeg aldrig rigtigt gået op i diagnoser. Det er jo bare labels (bevares, de kan være gode i forhold til de systemer vi skal navigere i)men, ‘labels are for jars – not people’ som en af mine bekendte siger. Jeg har altid foretrukket at fokusere på personen, på de tanker og forståelser vedkommende agerer udfra. Diagnoser er kasser, og der er aldrig nogle mennesker der passer perfekt i en kasse. Derudover har fokus på diagnoser en tendens til at virke sygeliggørende. Og jeg må bare konstatere at jeg aldrig har mødt et sygt menneske, eller et menneske der var ‘i stykker’. jeg har mødt mennesker der havde det af helvede til, ja. Men aldrig nogen der ikke dybest set var fuldstændigt psykisk sunde og perfekte. Deres kreative hjerne (som de helt uskyldigt kom til at tro på) spændte bare lige ben for dem.

Nogle af de tossede ting vores hjerne kan finde på at påstå som værende ‘sandheden om virkeligheden’, kaldes for kognitive forvrængninger. Her er et par af dem – du genkender dem garanteret:

Overgeneralisering (én oplevelse = sådan er det altid)

Selektiv abstraktion (kun at lægge mærke til det negative)

Dikotomisk tænkning (tænke i ekstremer, f.eks. hvis det ikke er 100% er det lige meget)

Personalisering (tage ansvar for ting der intet har med én at gøre, f.eks. at passere en ven på gaden der ikke ser én, og så tænke ’jeg har gjort noget der har gjort hende sur’)

Tilfældige slutninger (drage konklusion på baggrund af utilstrækkelig viden, f.eks. opleve en udfordring og så nå til konklusionen at det aldrig vil lykkes)

Når vores tænkning vandrer ned af en af disse stier, er det jo ikke mærkeligt at vi får det skidt. Men, så kan det være rart at vide at det ‘bare’ er det der sker – og at vi får det bedre i det øjeblik vi træder væk fra stien.

Har du lyst til at arbejde med din tænkning, med at give plads til din indre glæde og ro? Har du lyst til at blive klogere på hvordan vores psykiske system fungerer, så du ikke bliver så påvirket af det?

Så skriv til mig, og book en halv times ‘kemi-møde’

Podcast

Når bægeret flyder over

saraspangsberg

Som lovet drejer vi i dette afsnit fokus hen mod den stress ramte, for at give et billede af hvad det vil sige at være ramt af stress.

Hvad gør stress ved kroppen og psyken, og hvordan påvirker det vores evne til at fungere i en relation?

Vi kan naturligvis ikke nære os for at tale lidt om partnerens perspektiv, hvad man som partner kan gøre, men fokus er på den stressramtes forståelses- og funktionsramme.

På et tidspunkt i podcasten siger jeg til Tasia at i det omfang hun er i stand til at lægge sig fladt, skal hun gøre det, i det omfang hun er i stand til at give friplads skal hun gøre det osv.

Jeg vil gerne lige uddybe hvad jeg mener med ’i stand til’: det skal forstås som ’så længe du har det helt ok med det, og ikke skal gøre vold på dig selv for det’.

Jeg mener bestemt ikke at man skal lægge sig fladt (eller noget som helst andet, i øvrigt) indtil man simpelthen ikke længere kan holde til at gøre det.

Vi får igen kigget på nogle spændende sider af det at være pårørende til en stress ramt, herunder afmagten, kontrolbehovet og smitterisikoen ved stress.

Og vi når frem til nogle gode pointer (synes jeg). Blandt andet:

Nødvendigheden af at være opmærksom på mængden af dråber i eget bærer, så man får tømt ud og ikke selv ender med stress.

Behovet for at kunne leve med afmagten; at man ikke kan fixe sin partner.

Vigtigheden af at acceptere at der i en periode er andre (utilfredsstillende) rammer for parforholdet.

Samt hvor vigtigt det er at tolke den stressramtes adfærd ud fra en forståelse af at denne befinder sig på slagmarken – at det ikke handler om dig.

Igen er det vigtigt for mig at pointere at alle mennesker er forskellige, og vores adfærd er kompleks. Så selvom vi en gang imellem kan komme til at tale som om noget ER på den her måde, så er det altså ikke for ALLE mennesker, det gælder. Det er bare et mønster, og man kan sagtens reagere på helt andre måder end dem Tasia og jeg får beskrevet i det her afsnit.

Er du interesseret i at vide mere om stress, og håndtering af det, kan du bl.a. surfe lidt rundt i mine blogs. Jeg har lagt et par links til nogle indlæg herunder, og der findes flere på siden.

Og så vil jeg lige sige at vi nu har fået en facebookside også: At elske et menneske med stress.

Og vi vil blive så glade hvis du vil like og dele den, så vi kan nå ud til så mange som muligt. (ligesom vi også vil blive glade for alle kommentarer, anbefalinger mm) Jo flere der ved den her podcast findes, jo flere kan vi måske hjælpe.

Næste gang får vi besøg af Bjarne Toftegård, der er min tidligere underviser, og manden bag ’Forebyg Stress’ og jeg glæder mig allerede til at dele hans viden med jer.

Håber du vil lytte med, og at du kan få glæde af det, når det engang ryger online 😊

Podcast

Hvis man ofrer alt, er der intet tilbage

saraspangsberg

 

 

I dette afsnit præsenterer vi os selv, Søstrene Tasia og Sara, og vores mission:

At vi, med udgangspunkt i Tasias historie og min viden, vil prøve at blive klogere på hvad der sker med relationen og en selv, når den man elsker rammes af stress. Samt hvordan man bedst muligt kan håndtere det – Hvordan man kan passe på både sig selv og den anden.

Vi tager i dette afsnit udgangspunkt i Tasias måde at håndtere situationen på, og vi siger flere gange at hendes måde er ’typisk’ eller ’klassisk’

Det er den også. Men det er i samme åndedrag vigtigt for mig at pointere at der er flere’ typiske’ og ’klassiske’ måder at reagere på. Der findes ikke rigtigt og forkert, blot mere eller mindre hensigtsmæssigt – og hensigtsmæssighed varierer fra situation til situation.

Der ér, som jeg siger i afsnittet, sjældent bare ét guldæg, og den løsning én person synes er et guldæg, kan en anden opleve som ubrugelig.

I løbet af samtalen får vi åbnet op for nogle emner, jeg synes er rigtigt interessante, og som vi vil bestræbe os på at udforske videre i senere afsnit:

Bl.a. om det bedste for forholdet nu også er at tilbyde et fripas, når den der tilbyder det faktisk ikke er i stand til helhjertet at give det?

Derudover er hele kampen mellem vores rationelle viden samt lyst til at hjælpe den vi elsker, op imod vores egne behov, længsler og forventninger, jo utroligt interessant.

Hvad er prisen for at tilsidesætte os selv? Hvor meget kan man holde til før man bliver en pseudo eksistens? Er det at være en stenstøtte egentligt det bedste? Og hvad indebærer det egentligt at være det?

Jeg glæder mig allerede til at gå i dybden med disse og andre emner, og håber du vil lytte med.

I næste afsnit kigger vi nærmere på hvad stress er for en størrelse. Hvad gør den ved den du elsker, og hvad betyder det for jeres relation.

Håber du vil lytte med, når det rammer æteren 😊

1 år til et sundere liv, Alle

Prioriter egen-omsorg – hver dag.

saraspangsberg

Husker du at lytte til dig selv?

Vi er tit gode til at lytte til- og drage omsorg for alle andre, men ofte glemmer vi os selv.

Men, det er med omsorg, som med iltmaskerne i flyet – du skal sørge for dig selv, før du sørger for alle andre. For ellers ender du med ikke at kunne sørge for nogen.

Det at passe på sig selv, drage omsorg for sig selv, er vigtigt både i forhold til det overskud man har i hverdagen, den generelle trivsel og selvværdet (selvværd forstået som den værdi man tilskriver sig selv – feks, ‘jeg er værdifuld nok til at mine behov skal tages lige så alvorligt som alle andres’)

Tænk på hvordan du er overfor folk du elsker, eller bare folk du holder af.

Hvordan viser du dem at du holder af dem? Hvordan får du dem til at føle sig holdt af?

Det gør du ved at prioritere dem, ved at gøre og sige ting du ved glæder dem, ved at være opmærksom på deres ønsker, følelser og behov og så vidt muligt imødekomme dem, ved at trøste dem når de er triste og ved at huske dem og bruge tid sammen med dem.

Hvis du begynder at behandle dig selv på samme måde, vil du opleve at din følelse af værdi vokser. Fordi du behandler dig selv som værdifuld vil du langsomt begynde at føle dig værdifuld. Og alle tankerne om at du ikke er det vil langsomt få mindre og mindre magt over dig.

Når du lytter til dig selv dagligt, vil du også langsomt begynde at opleve større overskud og glæde. Dels naturligvis fordi du dagligt får bevist at du er holdt af og prioriteret (af dig selv), dels fordi du så helt sikkert vil give dig selv nogle små oplevelser i hverdagen, som lader dig op.

Jeg tænker på egen-omsorg som den kærlige lytten til mit indre kompas, jeg dagligt udøver, for at sikre at min spand med ressourcer bliver fyldt op. Der er så mange ting i vores hverdag der dræner os hvis vi bare drøner derudaf i hamsterhjulet: Det kan være tanker om arbejde, sure børn, dårligt vejr, omsorg for andre, et skænderi med en vi holder af, huslige pligter, køen i netto og alt muligt andet. Og derfor er det vigtigt at vi tager os tid til at finde ud af hvad vi egentligt har brug for.

Vores indre kompas giver os dagligt information om hvad vi har brug for at gøre, men ganske ofte larmer vores hamsterhjuls tanker desværre så meget at vi ikke rigtigt hører informationen. Ved at huske at ‘tjekke ind’ dagligt – lige tage en pause fra Burde, Skulle og Nød til, og i stedet kigge på kompasset – så giver vi os selv mulighed for at finde den rigtige retning. Gøre det vi faktisk har brug for.

Og det fede ved egen omsorg er:  det er DIG der styrer det. Du er ikke afhængig af om andre folk nu gør noget godt for dig, eller hvad de synes om dig. DU er kaptajnen på dit eget skib, og selvom det naturligvis er rart at andre er gode ved én, så er det ikke dét der afgør om du når til ’lykke øen’

Hvad er egen-omsorg så?

Hvad skal man gøre for at drage omsorg for sig selv?

Det er naturligvis meget individuelt hvad vi hver især oplever som omsorg, men første skridt er altid at mærke efter i sig selv hvad man har lyst til. Hvilket behov man har.

Og så begynde at mærke efter hvad der giver én glæde og energi.

Jeg anbefaler ofte folk at lave en +liste (‘plus’ forstået som det der lader os op, i modsætning til ‘minus- ting’ der er det der dræner os) med ting/handlinger der generelt gør dem godt og gir ressourcer. Det kan være både små og store ting, og de behøver ikke give mening oppe i vores hoved, bare vi kan mærke de er gode for os.

Især i starten af et terapi forløb, eller i urolige perioder, hvor det kan være svært lige at finde det der skide kompas kan +listen være en god hjælp. En slags støttehjul. Efterhånden som terapien skrider frem bliver der mindre og mindre brug for den, da det bliver nemmere og nemmere at finde (og følge) kompasset.

men, når kompasset engang imellem er blevet væk, kan det være en god hjælp at minde sig selv om at prioritere at gøre noget fra sin liste. Og så er det naturligvis vigtigt at man vælger de ting man har lyst til i det øjeblik. For selvom alle tingene er  +ting, så er det ikke sikkert de alle sammen virker hele tiden.

Hvis jeg f.eks. lige har brugt 5 hele dage alene med min søn, så har jeg nok mere lyst til i ro og fred at lave skønhedssalon, med tændte stearinlys og musik, end til at spille ludo med ham.

Ved at give sig selv, ens behov og lyst, denne daglige prioritering, så hjælper man sig selv i en bedre retning. Og det er en gevinst både for en selv, og for ens omgivelser 😉

Så tag dig tid til at drage omsorg for dig selv. Husk at behandle dig selv som et menneske du holder af.