Er du pårørende til en stress ramt så ved du hvor svært det kan være at komme igennem det uden selv at blive slidt.
Gennem mine år som psykolog og stresscoach har jeg arbejdet med mange, der har været kørt helt i sænk, efter at deres partner eller barn har været syg med stress.
Når en person i familien bliver stressramt er det en svær periode for alle parter. Ofte bliver alle ressourcer dog lagt på at få den stress ramte på fode igen, og de pårørende opdager ikke altid selv hvor meget det slider på dem, før det faktisk er for sent.
Vores pårørende kan ændre sig meget, og til tider blive ganske svære at leve sammen med, når de er stress ramte, og det kan være rigtigt svært at navigere i.
Vi kan stå tilbage med en oplevelse af ensomhed, frustration, tristhed, bekymring og dårlig samvittighed, og det kan være svært at vide hvor man skal søge hen med alle disse tanker og følelser.
Min søster og jeg har lavet en podcast om netop dette emne og vi har også en facebook side, hvor pårørende kan få gode råd og støtte hinanden. Den hedder, ligesom podcasten, ’At elske et menneske med stress’.
Har du brug for mere målrettet og professionel støtte end dette, så kan et samtale forløb måske være det rigtige for dig. Kontakt mig gerne for et kort uforpligtende kemi-møde.