Ikke-kategoriseret

Depression

Depression

Depression er ofte en reaktion. En reaktion forstået på den måde at vores tanker stikker af i negativ retning og vi kommer til at tro på dem. Det kan føre til en hverdag fuld af selvbebrejdelser, bekymringer, håbløshed o.a. Faktisk kan man sige at depression er en tankeforstyrrelse – vores hjerne producerer (helt uskyldigt) en masse negative tanker, og vi kommer (igen, helt uskyldigt) til at tro på dem.

Og når vi tror på vores tanker og giver dem opmærksomhed, så påvirker de os. De påvirker vores biologi, vækker følelser, ændrer vores energi niveau og sindstilstand – og de påvirker hvordan vi oplever verden, vores handlemuligheder, andre mennesker og i sidste ende påvirker de vores adfærd. Og på den måde kan vi ende i en nedadgående spiral.

Heldigvis kan vi komme ud af de her spiraler igen. Du er måske ikke opmærksom på det, men du er allerede kommet ud af den slags spiraler hundredevis af gange i dit liv. Måske har du ikke været helt nede i depressionsniveauet før, men metoden for at komme ud af spiralen er den samme, uanset hvor dybt du er kommet: Andre tanker.

jeg er med på at det lyder meget, meget simpelt. Faktisk så simpelt at det kan lyde utroværdigt, og jeg har mødt mange klienter der har proklameret at de da naturligvis ville tænke noget andet, hvis de kunne. Og det er jo netop sagen – vi kan ikke med viljens kraft beslutte hvad vores tanker skal være (eller jo, det kan vi godt, men det er sygt hårdt og holder kun ganske kort) Det vi kan er at opdage at tanker bare er tanker, og så lade dem være. Lade være med at give dem så meget opmærksomhed. og i stedet begynde at lytte til vores visdom, vores indre sundhed. For jo mindre vi lytter til tankerne, jo nemmere kan vi høre vores indre sundhed. Den del af os der tror på os, der vil os det bedste, og som er vores indre kompas.

Og det er her jeg måske kan hjælpe dig. Med at slippe tankerne og høre din indre sundhed.

Jeg oplever rigtigt mange der (tit på baggrund af en kort samtale og et spørgeskema) får udskrevet antidepressive af deres læge, og har fået det i årevis, uden anden behandling end dette.

Det er jeg ikke tilhænger af.

Jeg har intet imod antidepressiv, det kan i alvorlige tilfælde være en hjælp til at få kræfterne til at kunne fungere, når man er blevet helt overvældet af negative uhjælpsomme tanker.

Men, når man tænker på at  stort set alle de depressioner der findes, skyldes vores tanker (jeg har endnu aldrig mødt en menneske der havde en reel biokemisk produktionsfejl der gav depression, men jeg har hørt de findes), så mener jeg at det er helt fundamentalt at arbejde med disse tanker og deres betydning.

Dvs. at arbejde med at opdage tankerne, sætte spørgsmålstegn ved nødvendigheden af at tage dem alvorligt, lære hvilken betydning tanker har for vores sindstilstand, og hvordan de hele tiden ændrer sig hvis vi ikke holder fast i dem – og i særdeleshed at lære at lytte til vores visdom istedet for kaos-tankerne.

Medicin gør intet af dette.

 

I mine år som psykolog har jeg aldrig rigtigt gået op i diagnoser. Det er jo bare labels (bevares, de kan være gode i forhold til de systemer vi skal navigere i)men, ‘labels are for jars – not people’ som en af mine bekendte siger. Jeg har altid foretrukket at fokusere på personen, på de tanker og forståelser vedkommende agerer udfra. Diagnoser er kasser, og der er aldrig nogle mennesker der passer perfekt i en kasse. Derudover har fokus på diagnoser en tendens til at virke sygeliggørende. Og jeg må bare konstatere at jeg aldrig har mødt et sygt menneske, eller et menneske der var ‘i stykker’. jeg har mødt mennesker der havde det af helvede til, ja. Men aldrig nogen der ikke dybest set var fuldstændigt psykisk sunde og perfekte. Deres kreative hjerne (som de helt uskyldigt kom til at tro på) spændte bare lige ben for dem.

Nogle af de tossede ting vores hjerne kan finde på at påstå som værende ‘sandheden om virkeligheden’, kaldes for kognitive forvrængninger. Her er et par af dem – du genkender dem garanteret:

Overgeneralisering (én oplevelse = sådan er det altid)

Selektiv abstraktion (kun at lægge mærke til det negative)

Dikotomisk tænkning (tænke i ekstremer, f.eks. hvis det ikke er 100% er det lige meget)

Personalisering (tage ansvar for ting der intet har med én at gøre, f.eks. at passere en ven på gaden der ikke ser én, og så tænke ’jeg har gjort noget der har gjort hende sur’)

Tilfældige slutninger (drage konklusion på baggrund af utilstrækkelig viden, f.eks. opleve en udfordring og så nå til konklusionen at det aldrig vil lykkes)

Når vores tænkning vandrer ned af en af disse stier, er det jo ikke mærkeligt at vi får det skidt. Men, så kan det være rart at vide at det ‘bare’ er det der sker – og at vi får det bedre i det øjeblik vi træder væk fra stien.

Har du lyst til at arbejde med din tænkning, med at give plads til din indre glæde og ro? Har du lyst til at blive klogere på hvordan vores psykiske system fungerer, så du ikke bliver så påvirket af det?

Så skriv til mig, og book en halv times ‘kemi-møde’