Helt kort kan man sige at 3P er beskrivelsen af hvordan vi alle – fra øjeblik til øjeblik – skaber vores egen personlige virkelighed gennem vores tænkning. Dvs. at vi skaber alle vores oplevelser inde i os selv, selvom det føles som om de bliver skabt og påduttet os, af ting udenfor os selv.
Det er også teorien om, hvordan vi alle er fuldstændigt sunde og udstyret med et indre kompas, der guider os. Og om hvordan alle vores oplevelser, inklusive vores følelser, helt uskyldigt skabes af vores egne kreative tanker. Og om hvordan de tanker nogle gange kan komme i vejen for at vi lytter til vores indre kompas.
Skal man bruge ’lidt’ flere ord kan det forklares sådan her:
3P er et psykologisk paradigme. En måde at forstå vores psykiske struktur (vores design) på.
Jeg har gennem årene arbejdet ud fra forskellige forståelses rammer, men aldrig tidligere stødt på én der gav så meget mening, og var så effektiv i forhold til at hjælpe folk til at få det bedre. Som i den grad hjælper folk til at (gen)finde deres ro, livsglæde og indre sundhed.
Så derfor var det helt naturligt for mig at melde mig under fanerne hos de danske frontløbere der er i gang med at introducere forståelsen i Danmark. Det ville faktisk være umuligt for mig at lade være, for efter at have forstået hvordan vores design virker, kan jeg ikke af-forstå det. Lidt ligesom at når man først har opdaget at noget helt vildt og ubegribeligt bare var en tryllekunst, så kan man ikke igen opleve det som man gjorde inden man vidste det var et trick. Uanset hvor meget man prøver.
3P baserer sig på tre helt grundlæggende antagelser:
1) At livet opleves indefra-ud.
Dvs. at vi hver især skaber vores egen oplevede virkelighed, ud fra de tanker vores hjerne nu lige producerer i dette øjeblik.
Vi kan faktisk kun opleve livet gennem et filter af vores egne tanker – som at se på landskaber med et par farvede solbriller på, eller gennem en kikkert der forvrænger billedet.
Og vores følelser er en reaktion på det forvrængede billede. En reaktion på vores tanker.
Men (og det her det er livets største trick, som vi konstant falder for) det OPLEVES som om at det forvrængede billede ér virkeligheden. Som om det ér min nabo der er dum og gør mig vred, eller min kæreste der gør mig ked af det når han glemmer vores årsdag.
Det OPLEVES som om at de forskellige ting ude i virkeligheden, skaber alle de her tanker og følelser inde i mig, altså at livet opleves udefra-ind – Men i virkeligheden er det lige omvendt, livet opleves indefra-ud: Alle de tanker og følelser der er indeni mig skaber min oplevede virkelighed.
Min oplevede virkelighed der registreres, eller observeres om man vil, af min bevidsthed.
Virkeligheden er neutral, den ER bare. Livet sker (punktum) Det er vores tanker der værdi-lader og skaber betydning, og på den måde skaber vi vores egen virkelighed – der opleves som alt andet end neutralt. Men som samtidigt kun er vores helt egen private virkelighed – i lige netop det øjeblik vi oplever den. Andre mennesker, og andre øjeblikke har andre virkeligheder.
Heldigvis er vores tanker nemlig evigt omskiftelige. Hvis vi ikke bruger energi på at holde fast i dem, så ændrer de sig helt automatisk. Vores sindstilstand og humør ændres og pludseligt ser verden helt anderledes ud.
Jeg kan kigge på min teenagesøn det ene øjeblik og undre mig over hvordan jeg har kunnet få sådan et selvoptaget, dovent og uhøfligt barn, og det næste øjeblik kan jeg kigge på ham og undre mig over hvordan jeg har kunnet få sådan et kærligt, omsorgsfuldt, sjovt og målrettet barn.
Og han er præcis den samme – det er bare mine tanker om ham der har ændret sig.
Eller jeg kan kigge mig i spejlet den ene morgen og se en gammel, slap kedelig kone med appelsinhud og 15 kilo for meget på sidebenene, og dagen efter kan jeg kigge i det samme spejl og se en fucking lækker sexyass med feminine former og udstråling. Og jeg VED at min fysik ikke ændrer sig så meget fra dag til dag – men det gør mine tanker, og dermed min oplevede virkelighed, min ’sandhed´
Det fede er, at når vi ved det er sådan vores system virker, så behøver vi ikke tage det så alvorligt. Når jeg oplever min søn som træls, så ved jeg godt at det bare er min oplevelse lige der, og det samme når jeg oplever mig selv som fed og håbløs. Det er bare et øjebliksbillede. Jeg behøver ikke holde fast i det eller gøre noget med det– jeg behøver ikke gå i panik eller blive til frk. Fix-det
Det betyder ikke at vi bare skal lade stå til. At vi skal læne os tilbage og sige alt er fjong. Det betyder bare at vi ikke skal lade os kaste rundt i manegen af vores tanker.
for heldigvis har vi alle et medfødt indre kompas, der kan guide os, i livet. Og det er den anden grundlæggende antagelse i 3P:
2) Vi har alle en medfødt psykisk sundhed
Det kan også kaldes et indre kompas der altid er der, og altid prøver at guide os, selv i de øjeblikke hvor vores tanker larmer så meget at vi ikke synes vi kan høre andet end dem. Ro og lykke bor i os, det er vores naturlige tilstand, og når vi ikke kommer til at bevæge os væk fra det, er det der.
Når jeg stopper med at gruble over en urimelighed, får jeg det bedre. Når jeg giver slip på alle de bekymrede tanker, så får jeg det bedre. Når jeg stopper med at prøve at forudse alle kommende udfordringer, så får jeg det bedre. Når jeg stopper med at analysere på hvad der gik galt sidste sommer, så får jeg det bedre. Når jeg stopper med at tænke på hvor meget jeg mangler for at kunne være tilfreds, så bliver jeg tilfreds.
Vores system gider faktisk ikke rigtigt bruge energi på at have det uroligt, og det søger derfor altid mod vores indre ro og lykke, men vores tanker kan komme til at lede os på afveje. Kan sige at vi skal lede efter ro og lykke alle mulige andre steder, end der hvor roen faktisk er – hvilket er inde i os selv, bagved tankerne. Og jo mere vi kæmper rundt i forsøg på at finde ro, jo længere væk kommer vi fra den.
Først når vi stopper kampen, slipper tankerne og tør stole på at den er der, kan vi mærke den.
Vi har ikke et ord for denne indre sundhed i det danske sprog, og derfor hører man den omtalt på mange forskellige måder: livskraft, sjæl, visdom, din natur, hjertet, indre kompas, mavefornemmelse, sunde fornuft, indre kerne, mit sande jeg, indre stemme og mange, mange flere betegnelser. Men uanset hvilken betegnelse der bruges, så peges der mod det samme: Den del af dig som altid forsøger at guide dig mod et bedre liv. Et liv i ro.
På samme måde som træerne søger mod lyset (også selvom det kræver at de vokser på alverdens krøllede måder) og fuglene trækker sydpå – ikke fordi de har sat sig ned og reflekteret over at det kunne være en god ide, men ganske enkelt fordi deres livskraft guider dem, på samme måde har vi et indre kompas der guider os. Men modsat fugle og træer så har vi også et intellekt der kan komme til at stå i vejen for os.
Og tag ikke fejl, vores intellekt er en gave, der gør os i stand til mange storslåede ting. Det er bare ikke det rigtige redskab at bruge som guide i livet.
Lidt ligesom at en hækkeklipper er et fantastisk redskab når jeg skal klippe hæk, men knap så anvendelig når jeg skal røre dej til en kage. Bevares, den kan da godt bruges – resultatet bliver bare ikke så godt, og der er en fandens masse rengøring bagefter.
Når vi begynder at lytte til vores visdom, vores indre kompas, i stedet for til vores intellekt, så vil vi opdage at alt bliver mere simpelt, at livet ligesom glider lettere. Vi begynder at arbejde MED livet, i stedet for IMOD det. Vi kan se at der ikke er noget på spil. Alt det vores intellekt, vores ego lavede drama over, var slet ikke så farligt, eller så stort.
Og de ting der faktisk ér vigtige står nu et klarere lys, vi kan bedre se dem, fordi vores tanker ikke larmer og forstyrrer så meget. Fordi vores dramahjerne ikke får lov til at hive alle mulige ligegyldige detaljer frem i vores synsfelt og bilde os ind at de er vigtige. Og derfor, fordi vi er i ro, kan vi også meget bedre se hvad vi skal gøre. Vi famler ikke længere rundt i tanketåger og prøver at finde vej. Vi ser vejen. Klart og tydeligt.
Og den har hele tiden været der, vi skulle bare turde at slippe vores tanker, slippe det angstfyldte behov for kontrol for at kunne se den.
Nogengange bliver vi så overvældet af negative tanker og følelser, at vi får det af h…. til. Og når vi har det sådan, så kan det føles som om vi har mistet vores indre sundhed. At vi er gået i stykker, ikke længere er os selv. At vi har mistet vores kompas og ikke længere kan finde vores vej. Vores sindstilstand er helt i bund, og det føles som om vi aldrig kan komme op igen.
Men, på samme måde som solen og den blå himmel ikke er gået i stykker eller mistet for evigt bare fordi der er overskyet, på samme måde er vores sundhed og kompas ikke mistet bare fordi vi ikke lige kan mærke den.
Og når vi finder os selv i disse situationer (for dem rammer vi ind imellem uanset hvor meget vi forstår vores design) så handler det om at stoppe op og agere derfra hvor vi er.
Hvis der er overskyet giver det ikke mening at tage på stranden for at solbade, eller at rundt som tossede og prøver at vifte skyerne væk, eller at gå og være sur og skælde ud over at skyerne er det for, for det burde de jo ikke være. Nej, det der giver mening er at acceptere at det lige nu er sådan det er, så kan vi tænde stearinlys og sætter os med en film og en kop kaffe. Og så gør det ikke så meget at der er overskyet. Vi ved at det nok skal gå over igen.
Og på samme måde er det med vores psykiske tilstand, men i modsætning til det fysiske vejr, så er vores sinds skyer (tanker) faktisk påvirkelige. Jo mere vi bare lader dem være, jo hurtigere forsvinder de, og jo mere vi kæmper imod dem og nægter at acceptere dem, jo flere bliver de.
Det er paradoksalt.
Jeg havde engang en kat, der altid hoppede op og prøvede at få opmærksomhed fra de folk der ikke brød sig om katte, og fuldstændigt ignorerede dem der gerne ville snakke med den. Jeg tror lidt vores sinds skyer er på samme måde som den kat.
3) Det vi ér er konstant.
Den sidste antagelse er antagelsen om hvem vi er:
For vi er ikke det vi siger, det vi gør eller det vi tænker.
Vi er ikke hvordan vi ser ud eller hvad andre tænker om os.
Vi er ikke vores holdninger, vores kendetræk eller vores temperament.
Vi er ikke engang det vi selv tænker vi er.
Det vi er er noget andet end alt det der kan ændres. Det vi ér er konstant.
Det vi ér, er det der registrerer at vi tænker og føler. Vi er ikke den der kigger, vi er dét der ser.
I 3P kalder vi det bevidsthed, men vi kunne også kalde det observerende selv, sjæl eller alt muligt andet.
Og det er den bevidsthed, den forståelse af hvad vi er, jeg refererer til når jeg siger at jeg ikke kan gå i stykker.
Mine tanker kan blive vældigt uhensigtsmæssige i perioder, og give mig oplevelsen af at alt er lort. Og jeg vil kunne have det af h…til og frygte at jeg er gået helt i stykker. Men, det er jo bare en oplevelse min bevidsthed har lige i det øjeblik, baseret på de tanker jeg lige kommer til at tage alvorligt, tanker der heldigvis vil ændre sig, når jeg ikke længere holder fast i dem.
Og uanset hvilke oplevelser mine tanker udsætter min bevidsthed for – uanset hvor elendigt jeg har det – så er min bevidsthed altid den samme, og fuldstændig uskadet.
Når man arbejder ud fra denne forståelse bliver det meningsløst at ’bearbejde’ fortiden, eller at tro at jeg som terapeut skal fikse mine klienter. Jeg kan ikke fikse nogen, hvordan skulle jeg dog kunne det – de er jo ikke engang gået i stykker. Det jeg kan hjælpe med, er at pege på folks egen indre sundhed, hjælpe med at dreje opmærksomheden væk fra tankernes tyranni og hen imod en større forståelse for vores design. Hjælpe med at skabe den ro der skal til for at vi bedre kan høre vores egen visdom. Når først dét er på plads, skal systemet nok klare resten.
Vil du gerne lære mere om hvordan du kan bruge 3P til at gøre dit liv nemmere? Så køb min bog: En ny vej i Livet – Fra overtænkning til visdom