Kategori: Podcast

 

I dette afsnit har vi besøg af Psykolog Bjarne Toftegaard. Sammen med ham, dykker vi længere ned i nogle af de mekanismer og følelser man kan blive ramt af som pårørende til en stressramt.

Som lovet drejer vi i dette afsnit fokus hen mod den stress ramte, for at give et billede af hvad det vil sige at være ramt af stress.

Hvad gør stress ved kroppen og psyken, og hvordan påvirker det vores evne til at fungere i en relation?

Vi kan naturligvis ikke nære os for at tale lidt om partnerens perspektiv, hvad man som partner kan gøre, men fokus er på den stressramtes forståelses- og funktionsramme.

På et tidspunkt i podcasten siger jeg til Tasia at i det omfang hun er i stand til at lægge sig fladt, skal hun gøre det, i det omfang hun er i stand til at give friplads skal hun gøre det osv.

Jeg vil gerne lige uddybe hvad jeg mener med ’i stand til’: det skal forstås som ’så længe du har det helt ok med det, og ikke skal gøre vold på dig selv for det’.

Jeg mener bestemt ikke at man skal lægge sig fladt (eller noget som helst andet, i øvrigt) indtil man simpelthen ikke længere kan holde til at gøre det.

Vi får igen kigget på nogle spændende sider af det at være pårørende til en stress ramt, herunder afmagten, kontrolbehovet og smitterisikoen ved stress.

Og vi når frem til nogle gode pointer (synes jeg). Blandt andet:

Nødvendigheden af at være opmærksom på mængden af dråber i eget bærer, så man får tømt ud og ikke selv ender med stress.

Behovet for at kunne leve med afmagten; at man ikke kan fixe sin partner.

Vigtigheden af at acceptere at der i en periode er andre (utilfredsstillende) rammer for parforholdet.

Samt hvor vigtigt det er at tolke den stressramtes adfærd ud fra en forståelse af at denne befinder sig på slagmarken – at det ikke handler om dig.

Igen er det vigtigt for mig at pointere at alle mennesker er forskellige, og vores adfærd er kompleks. Så selvom vi en gang imellem kan komme til at tale som om noget ER på den her måde, så er det altså ikke for ALLE mennesker, det gælder. Det er bare et mønster, og man kan sagtens reagere på helt andre måder end dem Tasia og jeg får beskrevet i det her afsnit.

Er du interesseret i at vide mere om stress, og håndtering af det, kan du bl.a. surfe lidt rundt i mine blogs. Jeg har lagt et par links til nogle indlæg herunder, og der findes flere på siden.

Og så vil jeg lige sige at vi nu har fået en facebookside også: At elske et menneske med stress.

Og vi vil blive så glade hvis du vil like og dele den, så vi kan nå ud til så mange som muligt. (ligesom vi også vil blive glade for alle kommentarer, anbefalinger mm) Jo flere der ved den her podcast findes, jo flere kan vi måske hjælpe.

Næste gang får vi besøg af Bjarne Toftegård, der er min tidligere underviser, og manden bag ’Forebyg Stress’ og jeg glæder mig allerede til at dele hans viden med jer.

Håber du vil lytte med, og at du kan få glæde af det, når det engang ryger online 😊

 

 

I dette afsnit præsenterer vi os selv, Søstrene Tasia og Sara, og vores mission:

At vi, med udgangspunkt i Tasias historie og min viden, vil prøve at blive klogere på hvad der sker med relationen og en selv, når den man elsker rammes af stress. Samt hvordan man bedst muligt kan håndtere det – Hvordan man kan passe på både sig selv og den anden.

Vi tager i dette afsnit udgangspunkt i Tasias måde at håndtere situationen på, og vi siger flere gange at hendes måde er ’typisk’ eller ’klassisk’

Det er den også. Men det er i samme åndedrag vigtigt for mig at pointere at der er flere’ typiske’ og ’klassiske’ måder at reagere på. Der findes ikke rigtigt og forkert, blot mere eller mindre hensigtsmæssigt – og hensigtsmæssighed varierer fra situation til situation.

Der ér, som jeg siger i afsnittet, sjældent bare ét guldæg, og den løsning én person synes er et guldæg, kan en anden opleve som ubrugelig.

I løbet af samtalen får vi åbnet op for nogle emner, jeg synes er rigtigt interessante, og som vi vil bestræbe os på at udforske videre i senere afsnit:

Bl.a. om det bedste for forholdet nu også er at tilbyde et fripas, når den der tilbyder det faktisk ikke er i stand til helhjertet at give det?

Derudover er hele kampen mellem vores rationelle viden samt lyst til at hjælpe den vi elsker, op imod vores egne behov, længsler og forventninger, jo utroligt interessant.

Hvad er prisen for at tilsidesætte os selv? Hvor meget kan man holde til før man bliver en pseudo eksistens? Er det at være en stenstøtte egentligt det bedste? Og hvad indebærer det egentligt at være det?

Jeg glæder mig allerede til at gå i dybden med disse og andre emner, og håber du vil lytte med.

I næste afsnit kigger vi nærmere på hvad stress er for en størrelse. Hvad gør den ved den du elsker, og hvad betyder det for jeres relation.

Håber du vil lytte med, når det rammer æteren 😊